Vær med når Aarhus Barokfestival åbner dørene med et brag af en koncert for allerførste gang. Oplev overdådig fransk barokmusik fra Ludvig XIV’s tid af Jean-Baptiste Lully og Françoise Couperin for kor, solister og orkester.
Se program og Køb billet her
100kr./55kr. U
Koncertoptakt - Barokkens Klæder
kl. 18.30-19.00 KØN - Gender Museum
Kom i den rigtige stemning før koncerten og hør om barokkens klæder med historiker Marianne Phillipsen til foredrag i caféen på KØN Gender Museum. Vi serverer et glas vin.
35kr. Køb billet her
Musikteater om livet i det barokke Danmark, om krig og kærlighed i København, om den unge Thomas Kingo, der er ved at finde sin plads i verden som digter og teolog, om dejlige Sille Balkenborg og sidst men ikke mindst Kong Fredrik d. 3. af Danmark.
Sang, rytmer, orgelspil og kor i Aarhus Domkirke for 3.-4.- klassetrin på inviterede skoler i Aarhus.
Ensemble 1585 (DK/D) præsenterer den specielle historie om tre af barokkens succesfulde kvindelige komponister, og for publikum vil det sandsynligvis være første gang de får disse skønne værker for to violiner, tenor og continuo at høre.
Se program og Køb billet her
100kr./55kr. U
Koncertoptakt - Barokkens Kvindehistorie
kl. 18.30-19.00 KØN - Gender Museum
Vi zoomer ind på kvindens historie og plads i samfundet, og forsøger at forstå hvorfor så få kvindelige komponister har overlevet historiens glemsel. Historiker Marianne Phillipsen fortæller, og vi serverer et glas vin.
35kr. Køb billet her
Den unge danske blokfløjtevirtuos Clara Guldberg Ravn spiller danske fløjtesonater af komponisten Martinus Ræhs, som var stadsmusikant i det barokke Aarhus. Med sig har hun Anna Paradiso, cembalo, Mats Olofsson, cello og Jonas Nordberg, lut.
Se program og Køb billet her
100kr./55kr. U
Koncertoptakt - Martinus Ræhs
kl. 16.00-16.30 KØN - Gender Museum
Orgelprofessor Ulrik Spang-Hanssen tager os med tilbage i tiden til det barokke Aarhus og fortæller om stadsmusikanten Martinus Ræhs. Vi serverer et glas vin til foredraget.
35kr. Køb billet her
Aarhus Domkirke oplyses af stearinlys, og farvede spots fremhæver særlige detaljer i kirkerummet når celloprofessor Henrik Brendstrup spiller værker af Bach sammen med domorganist og orgelprofessor Kristian Krogsøe. Oplev også ny musik hvor komponisterne har hentet inspiration i Bachs værker.
Se program og Køb billet her
100kr./55kr. U
Lørdag kan du shoppe rundt mellem mange sanseoplevelser når vi serverer smagsprøver på musik, vin og mad i Aarhus Domkirke. Kig ind og få en lille bid af det hele, og få en fornemmelse af barokkens sanselighed.
Der er fri entré og du kan komme og gå lige når det passer dig.
Du kan glæde dig til en utraditionel musikoplevelse i intim setting, hvor du kan opleve musikken helt tæt på! I de afslappede rammer på Teaterkatten spilles de største hits fra barokken, samtidig med at der stilles hyggelige quizspørgsmål undervejs. Der er en flot præmie til vinderen af quizzen.
Fri entré
Du kan synge med i festivalkoret når vi slutter Aarhus Barokfestival af med en fantastisk festlig gudstjeneste. Sammen med Aarhus Domkirkes Kantori synger festivalkoret nogle af de største barokhits, herunder J.S. Bach Jesus bleibet meine Freude, G.F. Händel Zadok the Priest, og vi indstuderer musikken sammen i ugens løb. Efter festhøjmessen serveres et glas bobler og kransekage i domkirken.
Festivalkorprøver
6/6 kl. 14-16 Kannikegade 12 1. sal
8/6 kl. 10-12 Kannikegade 12 1. sal
9/6 kl. 8.30 Generalprøve i domkirken
Meld dig til festivalkoret på mail:
aarhusbarokfestival@gmail.com
Vi annoncerer koncerterne, optakter og foredrag og alt hvad du får brug for af information om locations, tidspunkter, køb af billetter og meget mere. Der annonceres både her på hjemmesiden og på vores facebookside og instagramside som du er velkommen til at følge. Hjælp gerne med at sprede budskabet om vores allesammens nye festival.
Klik på ikonerne nedenfor hvis du vil sendes direkte til Facebook og Instagram.
Med venlig hilsen Aarhus Barokfestival
Lykke Appelon og Anne Agerskov